Selv om jeg egentlig anbefaler alle par at give deres forhold et løbende serviceeftersyn – lidt som vi gør med vores biler – er det de færreste, der opsøger parterapi af den grund.
De fleste kommer først, når relationen er udfordret.
Det kan være små problemer, der gentager sig igen og igen. Eller en krise, der truer forholdet.
Her er nogle typiske grunde til at vælge parterapi 👇
I har svært ved at tale sammen om problemerne
Alle par oplever udfordringer. Men de bliver ofte først rigtige problemer, når man ikke længere kan tale om dem.
Gnisten og tiltrækningen er blevet mindre – eller helt væk
Parforholdet drukner i hverdag og stress
Når tempoet bliver højt, og overskuddet lille, er det ofte relationen, der kommer til at betale prisen.
Tilliden er blevet ramt
Tillid er afgørende i et parforhold. Når den svækkes, begynder relationen ofte langsomt at smuldre. Årsagen kan være utroskab, men også gentagne aftalebrud eller voldsomme konflikter.
“Noget har ændret sig”
Mange par beskriver det sådan. Og det er ikke så mærkeligt. Mennesker og livsomstændigheder forandrer sig – især over mange år.
Den ene eller begge er i tvivl om forholdets fremtid
Nogle par kommer, fordi de står ved kanten af relationen og har brug for hjælp til at finde ud af, om de skal fortsætte sammen.
Uenighed om børn og opdragelse
Forskellige værdier og forventninger kan skabe afstand mellem jer.
Mental load og ulige ansvar i hverdagen
Når én føler sig overbelastet af ansvar for hjem, planlægning og følelser, kan det skabe frustration og afstand.
Sygdom eller svære livsperioder
Længerevarende fysisk eller psykisk sygdom kan lægge et stort pres på relationen.


Jeg arbejder med EFT parterapi (Emotionally Focused Therapy). EFT er en af de mest veldokumenterede former for parterapi og bygger på en forståelse af, at vores reaktioner i parforholdet ofte udspringer af dybere følelser og behov for kontakt og tryghed.
Når vi føler os sårede, afvist eller utrygge, reagerer vi ofte automatisk – for eksempel ved at kritisere, trække os eller gå i forsvar. Over tid kan sådanne reaktioner skabe fastlåste mønstre mellem jer.
I EFT arbejder vi med at forstå disse mønstre og få øje på de følelser og behov, der ligger bag dem. Når det lykkes, opstår der ofte mere forståelse, nærhed og mulighed for at møde hinanden på en ny måde.
Større forståelse for jeres mønstre
I får øje på de reaktionsmønstre, der opstår mellem jer i konflikter – og lærer at forstå, hvad der ligger bag dem.
Bedre kontakt til følelserne bag reaktionerne
I bliver mere fortrolige med de følelser og behov, der ofte gemmer sig bag kritik, afstand eller forsvar.
Mere tryghed og åbenhed i relationen
Når I begynder at forstå hinanden på et dybere plan, kan der opstå mere tryghed, nærhed og mulighed for at tale om det, der er svært.
Kærligheden får bedre vilkår
Når konflikterne ikke længere styrer relationen, får kærlighed, omsorg og tilknytning bedre mulighed for at folde sig ud igen.
Bedre kommunikation
I lærer nye måder at tale sammen på, hvor begge parter kan blive hørt uden at samtalen hurtigt ender i konflikt.
Varig forandring i relationen
I arbejder med de mønstre og følelsesmæssige dynamikker, der ligger under konflikterne – ikke kun med de problemer, der viser sig på overfladen.
I terapien undersøger vi blandt andet:
de mønstre I gentager i konflikter
hvordan I reagerer, når I føler jer sårede eller misforstået
hvad der ligger bag jeres reaktioner
hvordan I kan genopbygge kontakt og tryghed i relationen
Mange konflikter handler i virkeligheden ikke om det, de ser ud til på overfladen. Under reaktionerne ligger der ofte længsler efter nærhed, respekt og forståelse.
Når disse behov får plads i samtalen, kan relationen begynde at bevæge sig igen.
Jeg tilbyder EFT parterapi i Hundested i Halsnæs Kommune og på Frederiksberg i København.
Mange par kommer fra Frederiksværk, Liseleje, Melby og resten af Nordsjælland.
Hvis I overvejer parterapi, er I velkomne til at kontakte mig for at høre nærmere eller aftale en tid.