Du er selvkritisk, fordi du skammer dig - ikke omvendt

De fleste tror, at vi skammer os, fordi vi er selvkritiske.
At skammen er en reaktion på, at vi slår os selv i hovedet med alt muligt.

Men det er faktisk lige omvendt.
Vi er selvkritiske, fordi vi bærer på skam.

Skammen ligger dybt i vores system — ofte plantet i os fra barnsben.
Den handler om den smertefulde oplevelse af, at der er noget galt med os. Ikke bare noget, vi har gjort forkert, men noget vi er.
Og fordi det er så svært at være i kontakt med den følelse, forsøger vi at beskytte os.

Én af de mest almindelige måder at beskytte sig mod skam på, er gennem selvkritik.
Ved at slå os selv i hovedet, prøver vi – paradoksalt nok – at genvinde en form for kontrol:
“Hvis bare jeg kan finde ud af, hvad jeg gjorde forkert, og rette det, så kan jeg undgå at føle den her smerte igen.”

Men selvkritikken giver sjældent den lindring, vi håber på.
Tværtimod fastholder den os i en spiral af skam, skyld og utilstrækkelighed.

Vejen ud af spiralen begynder ofte med medfølelse.
Når vi begynder at forstå, at selvkritikken i virkeligheden er et forsøg på at beskytte os mod noget meget smertefuldt, kan vi langsomt begynde at møde os selv med mildhed.
Læg mærke til, hvad der sker i dig, når du ser det på den måde.
Måske mærker du allerede et lille glimt af forståelse.
Måske et strejf af varme.

At forstå, at skam kommer før selvkritik, kan åbne døren til en helt ny måde at møde os selv på.
Med mindre fordømmelse. Mere venlighed. Og et strejf af lettelse.

Jeg har netop oversat den norske bog Selvkritisk af Aksel Inge Sinding og Sigrid Skeide, som udfolder netop dette tema — hvorfor vi bliver fanget i selvkritik, og hvordan vi kan finde vej til større selvmedfølelse.

Du kan se et 30 minutters interview, hvor jeg taler med Aksel og Sigrid om forholdet mellem skam og selvkritik, og hvorfor Selvkritisk er blevet en bestseller i Norge, her:
🎥 Se interviewet på YouTube