Vi undgår de svære følelser - og sidder fast

"Jeg kan simpelthen ikke se, hvad det her nytter? Jeg forstår, at jeg skal mærke, men jeg har brug for at det skal gå væk. Jeg har brug for at få det bedre."

Sådan sagde hun, min klient. Det var tredje session.

Jeg havde oplevelsen af, at hun faktisk havde fået det bedre. Hun var begyndt langsomt at forstå og mærke årsagen til sine massive stresssymptomer: den livslange vane med at lade andre overskride hendes grænser. Den nagende følelse af ikke at være noget værd. Ikke at være værd at elske.

Men da hun sidder i stolen foran mig, lægger hun ikke skjul på sin irritation, sin frustration og sin håbløshed.

Hvad sker der?

På overfladen ligner det utålmodighed. Hun vil se fremskridt. Hun vil have symptomerne til at gå væk. Hun prøver at gøre alt det rigtige – men det hjælper ikke. Eller jo, men ikke hurtigt nok.

I virkeligheden er der ikke tale om utålmodighed. Men noget helt andet: undgåelse.

Hun ved det ikke selv, men hendes system arbejder på højtryk for at undgå kontakten med den underliggende smerte. De ubehagelige følelser, der er lige nedenunder overfladen, og som er kommet tættere på i takt med arbejdet – f.eks. frygt, skam, sorg.

Og derfor protesterer hun: “Det nytter jo ikke … Jeg har brug for nogle værktøjer nu, så det kan gå væk …”
Men det kunne lige så vel have vist sig på andre måder:

• Pludselig træthed.
• En diffus tristhed.
• Lange historier, der fører væk fra nuet.
• Intellektualisering og analyser.

Alt sammen automatiske handlinger. Alt sammen måder at undgå at mærke det, der i virkeligheden gør ondt.

Hvorfor det giver mening

Set udefra kan det virke paradoksalt: Vi søger terapi, men gør alt for at undgå de følelser, der er nøglen til forandring. Men sådan er vi indrettet som mennesker. Vores nervesystem forsøger at beskytte os mod smerte. Problemet er bare, at den samme beskyttelse ofte spærrer vejen for udvikling.

I emotionsfokuseret terapi kan det beskrives som omdrejningspunktet for terapi: at hjælpe klienten til langsomt at opdage undgåelsen – og turde mærke de underliggende følelser i stedet for at flygte fra dem. Det er nemlig først der, at de følelser vil ændre sig. (you have to feel it, to heal it) 

Pixi-udgave

🌱 Utålmodighed og frustration i terapi handler ofte om undgåelse.
🌱 Vi undgår smerte med argumenter, træthed, historier eller intellektualisering.
🌱 Når vi tør blive i kontakten med følelserne, kan vi opdage, hvad de egentlig fortæller os – og begynde at hele.

👉 Måske kender du det selv? At du på overfladen virker utålmodig eller rastløs, men indeni egentlig forsøger at undgå en følelse, der er svær at bære. Det er ikke svaghed – det er en beskyttelse.